Menu

Tilmelding til klubmesterskaber senest torsdag

image
16. august 2017 kl. 19:19
På søndag afvikles IF92´s første klubmesterskaber. Der er musik, mad, kampe og underholdning hele dagen.

Der er gratis rundstykker om morgenen, frugt hele dagen og 2 pølser- eller kyllingespyd med brød pr. deltager. Der vil være hjemmebagte kager og kaffe/te hele dagen.

Musik/DJ og speakeranlæg vil sætte stemningen under de spændende kampe. Der er en overraskelse til alle og masser af præmier til nr. 1 i alle puljer og diverse kamppræmier.

Der vil være hoppeborg, fartmåler, straffespark, torwand og andre sjove aktiviteter. Dertil skal vi have navngivet vores ny maskot, og det skal I selvfølgelig hjælpe os med.